PARLØB PÅ JOBBET PÅ 14. ÅR
For 14 år siden startede Petra Kelemen og Goran Rojko deres karrierer i Fejekosten Ejendomsservice – der var kun 3-4 medarbejdere, da de kom, nu er de 100+. Turen til Danmark startede i Ungarn, hvor de boede og arbejdede, da Gorans kollega præsenterede parret for Fejekostens ejere.
”Vi ville af praktiske grunde gerne flytte til Danmark og fik vores første jobs i Fejekosten Ejendomsservice og vi er her endnu!”, siger Goran.
”Inden ansættelsen mødtes vi nogle gange med ejerne på Skype, og der faldt tingene så godt på plads, at vi tog til Danmark og startede i jobbet allerede første dag.
Vi kom for at udrette noget, og har gjort det lige siden.
”Jeg er vokset op i en landsby, hvor jeg allerede tidligt tjente mine lommepenge på en gård i nærheden – jeg fik det grønne arbejde ind med modermælken. Siden arbejdede jeg for en tysk gartneri-virksomhed og har nu ansvaret for viceværtdelen i Fejekosten Ejendomsservice.
”Vi er et godt team her i firmaet; vi hjælper hinanden og jobbet er interessant: Det er aldrig ‘bare det samme hver dag’, fordi vi har dialogen med kunder OG med kolleger i vores egen administration.
”Som kroater er jeg selvfølgelig kendt for, at jeg ikke er dansk; men med de mange kontakter, jeg har, lærer jeg dansk af kolleger og kunder – de er meget hjælpsomme på området. Kunderne kender mig mest, fordi jeg hjælper dem, og som ansvarlig for organiseringen af kundernes udendørsarbejde, sørger jeg for god kontakt.
”Jeg har høstet en del erfaring med at tage vare på de problemer, ejendomme har; har også en god baggrund for at tage ansættelses-interviews: egen erfaring med at passe de jobs. Det er nemt at styre den overordnede, planlæggende rolle, fordi jeg selv kender alle opgaver, de kommer til at stå over for.
Jeg ved, hvad der skal til!
”Her i Fejekosten Ejendomsservice er vi altid i gang med at optimere jobbene, så vi får mere produktion med hvert eneste team.
”Vi forsøger at være på forkant med kundeønsker og udviklingen i branchen; holder os á jour med nye ting – værktøj, redskaber og metoder, der gavner kunder – og fysikken og sikkerheden hos medarbejderen.
”Visse steder, vil de have græsset passet på en speciel måde, andre vil ikke have saltning om vinteren og beder os bruge andre produkter eller metoder. Det giver mere indsigt, og med de over 600 kunder vi tager os af, kan vi netop tilbyde kunderne det udvalg, det passer til deres behov.