30-ars-erfaring

Fejekosten ejendomsservice fik ét nyt hjem

Historien kan fortælles kort og godt: pladsen blev for trang og antallet af satellit-steder steg i takt med, at både kundekreds og opgaver blev udvidet. Med mange nye og større kunder og de spændende partnerskaber, vi har knyttet, blev det klart, at det var nu, det skulle ske: Fejekosten skulle have alt under ét tag.

Hovedvejen 208 i Glostrup er fra den første uge i december 2023 ny adresse for Fejekosten Ejendomsservice og alle vore medarbejdere, alt udstyr, uddannelsesfaciliteterne, maskinerne, biler og cykler – og med flag og skiltning, så vi er nemme at finde.

Vi synes vi har gjort et fund

Fra nu af bor vi tæt på ringvej, bare 1,1 km fra motorvejen (E47) og kører vi 32 km stik øst fra vores ny adresse, lander vi på Rådhuspladsen.

Medarbejdere og gæster kan stå af bussen lige uden før døren. Glostrup Station er tæt på og Stadion ligger lige nede bag ved. På den anden side af Hovedvejen kigger vi på det pæne industrikvarter med køkkenfirmaer og byggemarkeder. Kørende gæster svinger ind ad Herstedøstervej i krydset, hvor Fejekostens 3-etagers ejendom ligger på hjørnet.

Vi har gode parkeringsfaciliteter med el-opladere til vores el-biler, plads til gæster og personale, god plads til afhentning og levering ved de to haller – som også giver plads til at øve med maskiner, når vi uddanner vores folk til jeres opgaver.

Fra 4 kontorer til 12++

Det var lidt proppet før, med så mange driftsfolk i ét kontor; men alle kunne følge med i, hvad der skete, hvis de ville.

Til gengæld er logistikken blevet fremragende på den nye adresse, og det er en luksus, vi skal vænne os til.

Bare det, at vi har store velindrettede lokaler til uddannelse af vores personale, med adgang til både lager og de maskiner, som er en integreret del af undervisningen, er fantastisk.

Dertil kommer, de gode mødelokaler OG en frokoststue af en størrelse, så vi faktisk kan være der – både i hverdagen og til de fredagsmøder, vi holder med alle ansatte.

Vi glæder os til en dagligdag med plads til alle under samme tag! Til at vi mødes og høre om det, der rører sig i firmaet, blandt samarbejdspartnerne, ejendoms-/andelsboligforeninger og erhvervskunder, og til at alle bliver delagtiggjort i de planer og ideer, der fører den næste udvikling med sig.

PERSONALE OG PARTNERSKAB

I det store køkken og frokoststuen benytter vi selv den catering, vi også tilbyder erhvervskunder. Her er et godt mødested for kontorpersonalet; for kommer vi til tiden, spiser vi sammen og kan også lige nå at koordinere.

Vi får en del motion på trapperne nu med en bygning i tre etager; vi har lange korridorer til daglige sprint for at nå frem til møder, frokost, fitness-lokale, undervisningslokaler, lagre og haller og det er vi ikke vant til! Men det gør – sammen med det ny fitnesscenter, vi har indrettet til medarbejderne – at vi ingen undskyldninger har for ikke at være i god form!

Det er historien om et firma, der voksede og stadig vokser støt

Der var engang, hvor Hr. og Fru Olsen var alene om jobbet og selv tog fat. Så kom der to medarbejdere mere – og de er der alle endnu! For det er historien om et godt arbejdsklima, om værdsættelse, om loyalt samarbejde, en tro på, at det lykkes, fordi vi kan, og så bliver vi ved og ved: med at starte igen, med nye ideer, med ny vækst i.

Udvidelserne af vores servicer – fra rengøringen, over vicevært-opgaver og vedligeholdelse af grønne områder – gjorde på få år Fejekosten Ejendomsservice til et sundt firma i udvikling; den kurs har vi holdt og forstærket med flere og flere opgaver føjet til repertoiret i takt med efterspørgslen fra erhvervskunder, store byggerier, større og større opgaver og med de professionelle samarbejdspartnere, vi entrerer med.

Derfor har vi organiseret grupperinger i afdelingerne, der tilgodeser et tæt samarbejde mellem de administratorer, kunderne har brug for, så der er stabil og god kommunikation mellem kunden og de faste folk, der har fingeren på pulsen med netop deres ejendom. Der er altid én ansvarlig, der holder et vågent øje med netop jeres bygning og område.

Alt sammen sker, for at vi kan yde optimal service til jer!

God kommunikation
Venlighed
Flexibilitet
Stabil